Kontakt

email:
gitte_joergensen@mail.dk

telefon:

+45 2812 3090


Når sjælen kalder – hvad gør du så?

Har du det nogle gange sådan, at du føler, din sjæl kalder?

At du har en indre stemme, der vil noget med dig. Sige noget til dig. Skubbe dig. Få dig videre. Guide dig. 

Måske forstår du ikke budskabet. Måske ved du ikke, hvordan du skal gribe det an. Så velkommen i klubben. Jeg synes også, at det ind imellem er svært. Fordi sjælen ofte taler et sprog, der skal oversættes.

Jeg har været – og er stadig – på en rejse, hvor jeg dag for dag bliver bedre til at forstå sjælens sprog. Jeg har samlet nogle ideer og tanker til dig - derfra, hvor jeg er nu. Jeg håber, at tankerne og ordene kan inspirere dig på din egen rejse:

Hvad betyder det, når sjælen kalder?

I min verden betyder det: Når den indre stemme eller hjertet kalder. Jeg tror, de fleste af os kender til det, at den indre stemme hvisker eller kalder. Vi kender til fornemmelsen, men har ofte vanskeligt ved at sætte navn på, hvor ”stemmen” egentlig kommer fra. For mig er sjælen en "bevidsthed uden krop".

Hvorfor kalder sjælen?

Sjælen kalder, fordi vi mistrives. Vi hænger med hovedet. Vores livsenergi er stagneret. Vi sidder fast. For meget stress. For lidt kærlighed. For lidt glæde. Årsagerne kan være mange. Men fælles er, at der ingen (sjælelig) udvikling er til stede. Jeg tror, sjælen altid vil fremelske et menneske, der er i bevægelse. Den vil altid skubbe til os, så vi vokser som mennesker – vokser som sjæle. Er man kommet på fejlspor i livet, kan sjælen kalde højt. Er man på rette spor, er det mere hverdags-korrektioner, sjælen kommer med.

Holder den nogensinde op med at kalde?

Nej, jeg tror det egentlig ikke. Jeg tror, meningen med livet er udvikling. At livets dna er udvikling. Vi mennesker forlader tit steder, mennesker og situationer, når vi ikke længere føler, der er en udvikling til stede. Vi skilles for eksempel med vores partner, når vi sidder fast i vores gentagelser.

Hvordan kalder sjælen?

Den kalder først og fremmest igennem din krop. Man siger, kroppen er sjælens tempel. Føles det godt at bo i din krop? Hvor skal du være, og hvad skal du lave, så det føles godt at være dig? Hvor føles det, som om livet udvider sig? Hvor føles det, som om livet trækker sig sammen? Vær der, hvor du føler udvidelse. Dér, hvor du kan ånde. Dér, hvor der er højt til loftet, og hvor livet føles stort.

 Kan den ikke kalde på andre måder?

Jo, igennem visioner, indskydelser og intuition. Den ekstra sans, vi mennesker har. ”Jeg ved det bare”. ”Sådan er det bare”. Vi kan føle en indre sikkerhed, uden at kunne forklare hvorfor. Jeg oplever, at den form for intuitiv vished kommer, når der er ro i kroppen og sindet. Når man kan holde ud at være med sig selv. Stress, frustration og forvirring hvirvler tingene op, og det kan være svært at se og mærke klart.

Hvordan kommer man i gang?

Når sjælen kalder, begynder det ofte med en anelse og fornemmelse. ”Jeg føler, jeg har brug for mere eventyr, mere nærvær, mere energi, mere gnist, mere kærlighed.” Spørg dig selv, hvordan du kan oversætte fornemmelsen til en konkret handling. Spørg: ”Hvad er det mindste, jeg kan gøre for at bringe mig i retning af xxx?” Gør det! 

Hvad skal der til for at blive god til det?

Indre venlighed. Hvis du ikke tror på dig selv, kan du ikke tro på din indre stemme. Hvis du ikke kan lide dig selv, kan du ikke lide din stemme. Den gode historie er, at du kan optræne indre venlighed. Start med at tale venligt, tålmodigt og blidt til dig selv. Indre venlighed lægger en dæmper på selvsabotagen. 

Hvad skal der mere til?

Skab plads til din indre stemme. Drop dramaer, distraktioner, forstyrrelser. Find ud af, hvordan intuitionen bedst kommer igennem til dig. Meditation? Alene i naturen? Om morgenen i sprækken mellem nat og dag? Tag det alvorligt og sig ja til at lytte - og handle.

Hvad sker der, når man ikke reagerer på sin sjæls kalden?

Man bliver utilfreds med sig selv. Bebrejder og kritiserer sig selv. Får dårlig samvittighed. Føler måske skam. Man udhuler sig selv indefra med sin selvkritik. Det kan blive til en nedadgående livsspiral, hvor man mister sin styrke og i sidste ende sig selv. Min erfaring er, at når sjælen først begynder at kalde, holder den ikke op. Så på en måde kan man ligeså godt gå i gang med det samme. Selvom jeg virkelig godt ved, at det er (meget) lettere sagt end gjort. 

Hvad sker der, når man reagerer?

Man bliver glad for sig selv. Stolt. Føler en tryghed i sig selv, fordi man kan regne med sig selv. Det skaber en ro i personligheden, når man samarbejder med sig selv. Glæde og indre tilfredshed smitter og spreder sig. Det skaber på sigt gode, opad-gående og selvforstærkende livsspiraler.

Egentlig er der ingen grund til at vente, vel? :-)

Så når du har læst dette her, så spørg dig selv:

Hvad kalder min sjæl mest på i denne tid?

Vælg det, der er vigtigst. Det, der står allermest klart for dig.

Måske er det kærlighed. Måske er det relationer. Måske tid. Måske noget helt fjerde.

Spørg dig selv: Hvad er det mindste, jeg kan gøre, for at bringe mig i retning af xxx ?

Det er alle de små skridt, der tilsammen skaber din retning - og på sigt dit liv.  


Kommentarer
Læs tidligere indlæg...